2017 var for mig et jubilæumsår hvad angår distanceridning, da det var 25 år siden jeg startede mit allerførste stævne. Når jeg kigger i mit lille arkiv er det så 13 gang at jeg er til tasterne med en årsberetning. Desværre må jeg erkende at når man beslutter at tilpasse sit liv, til et forhåbentlig langt og godt otium, hvad angår bopæl, så var det min yndlingssport som måtte stilles på pause. Mit bidrag udover diverse arbejde for foreningen har været yderst begrænset, havde dog en hyggelig dag som stævnehjælper ved Vestegnsridtet, men jeg har gjort hvad jeg kunne for at følge med på sidelinjen. Jeg håber dog at komme tilbage på banerne i 2018.

På det internationale plan er der jo forbud mod at ride i G7, ridt i Europa er tilladt. Dette har så medført at der er Europæiske stævner, som bliver kraftigt G7 sponsoreret et eksempel er UK Endurance Masters i Euston Park, rytterne her fik kontante tilskud for at deltage i konkurrencen. Bekymringen her er om den manglende hestevelfærd vi har set i G7 ved stævner så bare alligevel vil brede sig, når der nu her, bliver blandet rigelig penge ind i nogle Europæiske stævner, ved at de udelukkede folk nu bare sidder i baggrunden og trækker i trådene. Ak ja, penge er stadigvæk magt.
I G7 er man i Abu Dhabi begyndt at se lyset og er begyndt at gøre en indsats for bedre hestevelfærd, jeg vil håbe at de tiltag, som gøres her bliver videreudviklet og vil brede sig og blive anerkendt af FEI.

DRF’s distanceudvalg fik omsider konstitueret sig så der nu er en formand, der er i årets løb sket en enkelt udskiftning på holdet idet Fritz Atzen trådte ud og Marianne Olesen trådte ind.

Distanceudvalget tog i 2017 et godt initiativ til at få flere unge ryttere til at starte distance, ved at søsætte Polar Cup for juniorer og ungryttere, med fine præmier i udsigt. Dette har utvivlsomt fået flere unge til at deltage. Min bekymring her går på om det er det tiltag nu også er helt skarpt skåret for at lære vores unge ryttere at ride distance og opbygge teams for fremtiden. Lige nu er deres fokus måske mest at opnå, en T-shirt, en jakke eller måske at være den heldige vinder af pulsuret.
Fokus er ikke hvordan man opbygger en distancehest / distance equipage for fremtiden, konkurrencen er udskrevet for rytteren ikke for equipagen, dette har gjort at de unge for at få præmien efterspørger en lånehest / pony, hvis deres egen ikke er startklar, i mine øjne degraderer det hest/pony til et redskab i stedet for en partner. Ideen er som udgangspunkt god, men jeg vil anbefale Distanceudvalget at videreudvikle den, så vi får opbygget equipager for fremtiden. Konditræning af en hest kan klares på en tre måneder, opbygning af en distancehest tager en tre års tid.
Det er nu engang således at enhver hest har et givet antal stævnekilometer i sig, desværre kender vi det ikke og kan ikke komme til at kende det, uanset hvor fejlfri en hest vi anskaffer os. Stævne sæsonen strækker sig snart over hele året og min mening er at man skal vurdere om man nu også skal starte alt hvad man har mulighed for. Det er efter min mening en god ide, at vurdere de enkelte stævne tilbud op mod om det nu også passer til hesten, og så hellere nøjes med at tage de stævner, der passer til hestens træningstilstand og præference for terræn end at satse. Der er også transporttid, opstaldning og mange andre faktorer at tage højde for når vi tager vores partner hesten med ud.
En ny voksende tendens er deltagelse i stævner på lånt hest både her i landet og i udlandet, bekymrende synes jeg for hestevelfærd og sikkerhed, at tage af sted på en hest hvis træningstilstand og øvrig almentilstand og reaktions mønstre og signaler man ikke kender. Det er da lækkert at få ros for at vinde i et stort fint udenlands stævne. Man skal prøve lige at tænke på konsekvenserne ved et fatalt uheld med hesten og en selv eller hvad nu hvis det viste sig at hesten var dopet?
Eliteudvalget hører man desværre stadig ikke meget til. Og på træningstilbud til de yngre ryttere synes jeg mest at have set samlinger der er aflyst. Det virker som om der stadig mangler en langsigtet sammenhængende plan for at bevare og udvikle Distanceridningen. Jeg kunne være bekymret for at denne gren ender som en afviklingssport i stedet for en udviklings ditto.
Jeg er lige ved at tro at vores fine resultat for de unge ryttere i NBC 2016 ved Mols ridtet var en tilfældighed, da det ikke kunne lykkes at sætte et hold til NBC 2017, manglede vi en langsigtet plan? Med al respekt for vores holdleder og dennes assistents store stævne erfaring, er det nogen år siden de selv var aktive på eliteplan, så jeg tænker der må være noget, som skal revurderes, siden der tilsyneladende ikke helt kommer den fremdrift som burde kunne forventes. En mulighed kunne måske være at sætte en mentor gruppe af yngre aktive seniorer på eliteplan, som kunne understøtte udviklingen.

Stævneåret 2017

Fordelingen af stævner i 2017 er ved årets slutning blevet noget mere ligelig end de foregående år mellem landsdelene, hen over året er der poppet et par ekstra stævner op, hvilket da er dejligt, men for ens planlægning ville det være ideelt at de var der fra sæson start.

DM 2017 blev vundet af Anne Wejlemand på Miss Moneypenny, det var i år ERD Kronborgridtet som var vært. Det var nok det DM stævne gennem tiderne som havde færrest deltagere, hvilket så også udmøntede sig i et større underskud for klubben.

Sjælland mesterskabet blev i år vundet af Jeanet Maud Jensen på El Amir OX, Jydsk / Fyns mesterskab blev i år desværre aflyst af mangel på deltagere.

Jeg har ikke nogen steder kunnet afdække om Distanceudvalget har planer om at afholde en distance weekend / eller dag i 2018. i det hele taget er information og nyhedsbreve fra dette udvalg desværre meget sparsom. Jeg kunne ønske at nyhedstrømmen blev kraftigt opgraderet.
Jeg satser dog på at DRF leverer en KM liste til mig primo januar 2018, så er jeg klar til at udlevere eller bytte spænder uanset hvordan vi skal klare det.

DRF

2017 blev så året hvor vi gik tilbage til fordums dage, idet man nu kan erhverve en rytterlicens ved blot at købe en, uden at skulle gennemgå ”klar parat, start” og ryttermærkerne, jeg er ikke blind for at tiltaget ikke er gjort for at glæde os ryttere, men nok snarere fordi riget (DRF) fattes penge. Ikke desto mindre vil det spare mig for lange forklaringer til voksne distanceryttere, som henvender sig med spørgsmålet om rytterlicens.
Tænker der vil ligge en del nye ridehjelme under juletræet i år, nu der endelig er kommet en ny godkendt standard, så fra 2018 hedder standarden ved stævnerne EN 1384:2017,derudover er CE-mærkede hjelme produceret efter 4. november 2014, som er mærket VG1 01,040 også godkendt.

Stævneåret 2018

Jeg venter spændt på den endelige plan, mit ønske for fremtiden kunne være at vi i DK blev lige så hurtige, som i vores nærmeste nabolande med at komme ud med aktiviteterne.

Lidt af hvert fra bestyrelsen

Jeg er glad for at vi igen fik liv i Distancen Rundt, tak til Guro for indsatsen, jeg håber den kan fortsætte. Jeg ved det er et kæmpe arbejde at sammensætte et blad.
Ligeledes skal der lyde en stor tak til Inger for hendes indsats i bestyrelsen, nu trækker rollen som bedstemor på fuld tid.
Vi leder efter en afløser til at opdatere resultatlisterne på vores webside, en stor tak til Anita for mange års kæmpe indsats på posten. Funktionen er kritisk, hvis vi ikke har den, så må vi nedlægge alle vores præmier, da vi så ikke kan beregne resultatet – så jeg håber der melder sig en eller flere der er friske på det. Anita har lovet at være behjælpelig med at træne de nye.

Medlemstallet sluttede i år på 98, dejligt da dette er en fremgang i forhold til de 90 vi var i sidste sæson. Vi vil fortsat prøve at sikre at hovedparten af kontingent indbetalingerne til stadighed kommer vores medlemmer til gode, i form af præmier, tilskud til arrangementer og at holde liv i bæltespænderne, hvor det dog ved start er mod betaling for ikke medlemmer, men fremadrettet med bytteret for alle når man når næste km milepæl.

Vel vidende at distanceryttere ikke er dem, som rider rundt med stramme næsebånd, så fandt bestyrelsen det alligevel interessant at få et billede af hvad betydning hovedtøjet har for hestens funktion og velbefindende, så dette blev årets formiddags tema. Set i lyset af den reglements ændring vedrørende næsebånd, som kom i år. Jeg håber inderligt at denne regel kommer til at bestå, god, korrekt og succesfuld ridning uanset disciplin, kan ikke opnås med tvang, men ved samarbejde med hesten på dens præmisser i forhold til alder, evner og uddannelses niveau.
Jeg ønsker alle heste, distanceteams, officials, dyrlæger, øvrige hjælpere og arrangører en velfortjent vinterferie og håber at vi mødes derude i 2018

”At fuldføre er at vinde”

Det er også OK at ride for at vinde, men på hestens præmisser!

Nina