Ih hvor vi håbede på mere normale tilstande i 2021, vi krydsede alle fingre for at forsamling forbuddet kunne blive løsnet så det atter blev muligt at komme til stævne. Jeg tror, vi var mange som jublede da det endelig lykkedes. Stævne arrangørerne var dygtige til at lægge puslespillet og tage de finurlige forholdsregler som gjorde det muligt. Jeg nød i al fald de 4 stævner jeg deltog i, inklusive min 2½ dags tur ved Rom ridtet som lørdags hjælper, søndags rytter og mandags hjælper med nedtagning af rute.

Benspændet for starten på stævneåret 2021 var jo en giftig ”cocktail” af udfordringerne i 2019 og 2020, stadig Corona og nok en gang herpes virus. Corona gav sine udfordringer med stævne afholdelsen og herpes gav rytterne en vældig rutine i at tage temperatur på deres heste.

Der var fra start planlagt 17 stævner, med den sædvanlige skæve fordeling mellem øst og vest. Det lykkedes at afholde 11 af stævnerne. De stævner som blev aflyst blev det dels grundet ovenstående ”cocktail” af sygdoms udfordringer, af forfald fra arrangør siden og mest trist af mangel på tilmeldinger.

Det sætter nogle noget dystre tanker i gang hos mig. Vi er mange som elsker denne disciplin, men når det kommer til at arrangere og afholde stævner hviler dette meget på enkelt persons ildsjæle, og lige så tit hører jeg om at de enten kaster håndklædet i ringen eller kraftigt overvejer at gøre det.

Det er et kæmpe arbejde både før under og efter et stævne også nu, selv om kommunikation kan gøres online, hvor DRF har et rimeligt velfungerende registrerings system, så alting ikke skal ske med håndkraft som i gamle dage. Der skal stadig søges tilladelser, skaffes dyrlæger, telt, forplejning, præmier, hjælpere med mere. Alt for tit kniber det med hjælpende hænder til ruteopsætning og klargøring af stævneplads og i endnu højere grad til nedtagning, oprydning af stævneplads med mere.

Og det er bestemt ikke en overskuds forretning at holde stævne, så jeg forstår godt at man kan køre sur, specielt også når så rytterne ofte står på tæerne af sekretariatet for at klassens resultat bliver afsluttet, så man kan komme hjem.

Jeg vil egentlig med ovenstående opfordre alle ryttere til en gang pr. sæson ofrede en dag på at være stævnehjælper ved et stævne hvor man ikke skulle ride. Man kan lære rigtig meget af det, der kan være travlt på de forskellige poster, men det er faktisk også rigtig hyggeligt at være med ”back stage” og her taler jeg af egen erfaring på mange poster i både solskin, regn og blæst gennem årene.

Jeg glæder mig dog over, at der blandt distancerytterne ser ud til at være en tro på fremtiden, har nydt de dejlige billeder som har været lagt op af fremtidige ny anskaffede distanceheste små som noget større.

Corona ridt ser ud til at være en ”disciplin” som ikke vil stoppe, jeg fatter ikke at der kan være vægge tilbage som endnu ikke er tapetseret med fancy rosetter. Personligt kunne jeg godt tænke mig at se regnskaber for disse ridt, for at se hvor mange penge som tilfalder det gode formål, der siges at ride for. Eller at arrangørens takkehilsen for de modtagne penge til forening / organisation blev lagt op på Facebook. Jeg kan forstå at ride klubber har tyet til virtuelle stævner for at få lidt penge i kassen, mens der ikke kunne holdes stævner ”live”, men de har dog et regnskab som vil vise hvad der kom ind. Er noget bekymret for de mange private indsamlere om de overholder reglerne for indsamlinger og om pengene kommer i de rette hænder. Så vidt jeg ved, er der konstateret urent trav i nogle tilfælde, med anmeldelse til følge. Men sløjfe leverandørerne har helt sikkert en fest i øjeblikket.

Stævneåret 2021

DM 2021 blev afholdt ved Rom ridtet, vinder blev med flyvende sko undervejs, Hanne Haagen Hansen på TA Zeenah OX. Afholdelsen af Jysk/Fyns mesterskab blev vundet af Rikke Arkesteijn på Royals´s Sadeeq OX ved Mols Bjerge Ridtet, Sjælland mesterskab blev vundet af Sabina Kjær Christensen på Wasin Ibn Wiva Estopa OX.

DRF og lidt andet

Vi har 2 rideklubber i Danmark som ikke er allokeret til en fysisk ridested ERD og Vestjysk Sports- og Terræn Rideklub. ERD med p.t. ca. 60 medlemmer blev i sin tid lanceret som en Danmarks dækkende klub med 100 % fokus på distance, jeg har i de seneste år ikke oplevet at de har arrangeret stævner under DRF, kunne ønske mig at der igen kom aktivitet her, det kunne nok hjælpe på antallet af stævner på Sjælland. Vestjysk Sports- og Terræn Rideklub med ca. 250 medlemmer har været fint aktive med flere stævner siden deres opstart fortsæt endelig, i gør det godt. Jeg håber fortsat at begge klubber vil prioritere at lave stævner og at deres medlemmer vil hjælpe aktivt til med dette både før under og efter. Trist er det at det Sydfynske Alperidt har valgt at melde sig helt ud og afholde stævner udenfor DRF.

DRF’s Distanceudvalg, på mig virker det lidt som om jo flere medlemmer, jo mindre information og dialog. I ”gamle dage” sad der 3 medlemmer og der var nyhedsbreve m.m., nu er der 6 medlemmer og det eneste vi som betalende medlemmer af DRF kan prøve at tolke på er sparsomt informative møde referater. WM turneringen har givet et pænt antal nye ansigter i de små klasser, jeg håber så at det kunne give nogle af dem mod på at fortsætte og gerne i højere klasser. Distancedag 2022 er planlagt til den 5. februar og jeg venter så i spænding på, hvor DRF har tænkt sig at holde den denne gang og hvad programmet bliver.

Stævneåret 2022

Efter hvad jeg har kunnet opsnuse er der planlagt 12 stævner næste år, heraf 1 CEI stævne, fordelt med 3 øst og 9 i vest. Jeg håber inderligt at det tal holder og endnu mere på at der måske kommer lidt flere til. Håber at det begrænsede antal er en kombination af Corona / herpes og en træthed hos nogle arrangører af de grunde jeg nævnte tidligere i denne beretning.

Lidt af hvert fra bestyrelsen

Foreningen er af banken blevet pålagt at have et CVR nummer, det har vi så nu. Det medførte en hel del skriverier m.m. da hele bestyrelsen skal være verificeret overfor banken. Alt dette igen for at modvirke hvidvask m.m. af penge. De burde have en bagatelgrænse, når man tænker på vores og andre småforeningers samlede begrænsede formue.” One size fits all” er nok måden sådan noget gøres på, spild af tid og administration synes jeg.

Bestyrelsen modtog i år et sponsorat af sløjfer, hvor foreningens medlemmer kunne vælge deres egen sløjfe, når de havde gennemført stævne årets første ridt. Det viste sig at være populært, så der vil fremover være en selvvalgt sløjfe til medlemmerne ved årets første gennemførte ridt.

Medlemstallet sluttede i år på 82, desværre en markant tilbagegang fra de 102 vi var i 2019-2020. Jeg vælger at tro at den mest medvirkende årsag var Corona og herpes.

Foreningens bestyrelse vedtog sidste at lade vores cup 2020 udgå grundet det lille antal afholdte stævner, til gengæld bliver 2021 så ekstraordinært stadig med placering fra 1-5 og ikke som besluttet i 2019 kun fra 1-3, fra 2022 gives der kun præmier til første, anden og tredje plads.

Jeg ønsker alle heste, distanceteams, officials, dyrlæger, øvrige hjælpere og arrangører en velfortjent vinterferie og krydser fingre for at det sundheds- og forsamlingsmæssigt bliver muligt at mødes på mere normal vis derude i 2022.

”At fuldføre er at vinde”

Det er også OK at ride for at vinde, men på hestens præmisser!

Nina