Dyrlægens hestekontrol er et centralt element i distanceridningen for at sikre hestevelfærd til distanceridt.

I dette blogindlæg vil vi gennemgå dyrlægens hestekontrol, så du ved hvad du med fordel kan træne hjemmefra for at kunne går i dyrlæge uden stress.

I distanceridning er det vigtigt, at hestens velfærd og velbefindende er i fokus. Derfor udføres der løbende hestekontroller af en dyrlægeuddannet official før, under og efter et distanceridt.

Formålet med disse kontroller er at sikre hestens velfærd, og konsekvensen af en ikke godkendt hestekontrol er, at hesten straks må udgå af konkurrencen.

Det er rytterens ansvar at hesten er sund og rask ved ankomsten til stævnet, samt at den er vaccineret i overensstemmelse med reglerne.

Det er ligeledes rytterens fulde ansvar at ride hesten forsvarligt på ruten – under hensyntagen til dens kondition – og på eget initiativ selv udtage den af ridtet, hvis den undervejs viser tegn på skader, sygdom eller overanstrengelse.

Hvis en rytter opgiver, skal hesten fremstilles for en dyrlæge snarest efter, og altid inden den forlader
stævnepladsen.

Sådan foregår hestekontrollerne til et distanceridt

I alle kontroller præsenteres hesten kun iført trense, samt evt. et dækken, som let kan fjernes ved
undersøgelsen.

Dyrlægens hestekontrol indeholder flere elementer, herunder undersøgelse af hjerterytme, åndedræt, bevægelsesmønster, temperatur, ømhed, skrammer og sår, hove og almentilstand.

Hesten skal kunne præsenteres i hestekontrollen, og hvis den er farlig eller ude af kontrol, diskvalificeres ekvipagen.

Der udføres en indledende hestekontrol, hvor der udfyldes et dyrlægekort for hver hest. Dette dyrlægekort skal medbringes til alle efterfølgende dyrlægekontroller til stævnet.

Alle ridt afsluttes med en afsluttende hestekontrol efter passage af målstregen, og hvis klassen består af flere etaper udføres også hestekontroller ved etapemål.

Det er vigtigt, at ryttere og hesteejere forstår vigtigheden af hestekontrollerne i distanceridning, da de er med til at sikre hestens velfærd og sundhed under ridtet.

Hestens velfærd bør altid være i fokus, og hestekontrollerne er en vigtig del af dette.

Dyrlægens hestekontrol indhold – Ifølge distancereglementet 2024

Undersøgelsen ved enhver hestekontrol skal som minimum indeholde:

• Hjerterytmen må ikke overstige 60 slag/min. (64 slag/min. ved MA og opefter)
  (eller mindre, hvis dette er fastsat i propositionerne).
• Åndedrættet må ikke være anstrengt eller unormalt højt.
• Bevægelsesmønstret skal være normalt ved mønstring i trav på en 30-40 meter lang bane, hvor det er muligt at observere hestens gang.
• Temperaturen må ikke være unormal høj (omstændighederne taget i betragtning).
• Ømhed, skrammer og sår skal vurderes ud fra et skøn over, hvor vidt fortsat ridning vil indebære en væsentlig risiko for forværring af tilstanden eller lidelser for hesten.
• Hove og evt. sko skal være i god stand. Især heste der går uden sko, må ikke fremvise væsentlige skader på hovene. Heste uden en eller flere sko kan godt fremstilles i hestekontrollen (evt. erstattet med boots).
• Almentilstanden bedømmes, og hesten må ikke vise tegn på voldsom træthed, hedeslag, kolik, nyreslag, alvorlig dehydrering eller forstadier til de nævnte lidelser.

Alle hestekontroller skal udføres under ledelse og ansvar af en dyrlæge.

Indledende hestekontrol – Dyrlægekort

Inden ridtets start, skal alle startanmeldte heste gennemgå en indledende kontrol (kontrollen kan godt
ligge dagen før).

Der skal udfyldes et dyrlægekort for hver hest, hvor alle observationerne noteres.

Hestekontroller undervejs

Ved alle kontrol- og hvileposter noteres ekvipagens ankomsttid.

Indenfor 20 minutter efter den noterede ankomsttid, skal rytteren melde sin hest klar til kontrol. Det
står rytteren frit for, hvornår denne vil melde sin hest klar inden for de 20 minutter, men hvis hesten
klarmeldes inden 20 minutter og pulsmålingen ikke godkendes, kan hesten kun genfremstilles én gang
mere (indenfor 20 minutter fra ankomst).

En hest der ikke fremstilles til kontrol indenfor 20 minutter efter ankomst til kontrolposten, eller som
ikke godkendes ved kontrollen, udgår af ridtet og må ikke rides videre.

Hvis en hest pga. travlhed på kontrolposten ikke kan komme til kontrol straks den meldes klar, kan
dette medføre at den fremstilles senere end 20 minutter efter ankomsten. Dette får ingen betydning for
bedømmelsen, forudsat at hesten er meldt klar inden de 20 minutter.

Ved alle kontroller, skal den aktuelle tilstand sammenlignes med evt. bemærkninger fra tidligere
kontroller.

Såfremt pulsrytmen overstiger den fastsatte grænse, eller fortsat deltagelse kan forventes at medføre
lidelser og/eller risiko for hesten, skal denne ubetinget udtages af konkurrencen (samme gør sig
gældende i den afsluttende kontrol).

Stævnets TD/dommer/dyrlæger kan når som helst udtage en eller flere heste til ekstra kontrol, hvis
dette skønnes nødvendigt.

Hestekontrol kort før mål

I alle ridt på fri tid (fra og med klasse LB) skal foretages en hestekontrol tidligst 5 km og maximalt 25
km før mål.

Hensigten med denne kontrol er, at flest mulige af de ekvipager som passerer målstregen, vil kunne
godkendes ved den afsluttende heste-kontrol.

Afsluttende hestekontrol

Efter passage af mållinjen, foretages en afsluttende hestekontrol (samme som hestekontrollerne
undervejs) indenfor 20 minutter.

Det står rytteren frit for, hvornår denne vil melde sin hest klar indenfor de 20 minutter.

Hesten kan kun fremstilles til afsluttende hestekontrol én gang. Hvis den ikke godkendes ved denne
fremstilling, er ridtet ikke gennemført.

Ridgeway Test

Ridgeway test skal benyttes ved alle hestekontroller (undtaget indledende hestekontrol).

Testen er vejledende, og resultatet sammenholdes altid med øvrige observationer af hesten.

Testen registrerer hestens evne til at bringe hjerterytmen hurtigt tilbage til udgangspunktet, efter en
kortvarig anstrengelse.

Ridgeway test udføres således:

• Hestens puls registreres (skal være ≤ den fastsatte grænse).
• Tidtagningen startes, og hesten sendes samtidig ud på en mønstring i trav på 30-40 meter (frem og tilbage).
• Præcis et minut efter hesten begyndte travmønstringen, måles pulsen igen.
• Den sidst målte puls bør være mindre eller lig den først registrerede.
• En væsentlig stigning; 8 pulsslag (eller mere) pr. minut, skal altid medføre reeksamination. (undtaget afsluttende hestekontrol)

Testens resultat, samt dennes konsekvens for ekvipagens tilladelse til at fortsætte ridtet, er suverænt
den pågældende dyrlæges vurdering.

I tvivlstilfælde kan testen forlanges gentaget, inden rytteren forlader hestekontrollen.

Hvis pulsen ikke når ned på udgangspunktet, kan dette være udtryk for at hesten er ved at udvikle
skader som endnu ikke er synlige. Smerte eller begyndende muskelskader påvirker pulsens evne til
at falde til ro.

Mange skader kan ad denne vej opdages, før de vil kunne iagttages direkte.

Re-inspektion

En dyrlæge kan altid bede en rytter om at stille til re-inspektion.

Du finder det fulde distancereglementet inde på DRF’s hjemmeside: https://rideforbund.dk/ridesport/sportsreglement/disciplinreglementer

Andre artikler som kunne have din interesse

Hestekontrollen – Sådan undersøger dyrlægen din hest

Grundtræning af distancehesten

Forsiden

Distanceridning

Disciplinreglementer – DRF

Flere artikler & indlæg

Bliv medlem af Distancerytterforeningen

Udfyld nedenstående formular og klik SEND.