BESTYRELSESMØDE 13. AUGUST 2006
Orientering fra bestyrelsesmøde den 13. august 2006
1. Fremmødte
Nina, Helene, Hanne, Christina, Helen og Charlotte.
2. Medlemsliste.
Er pt. på 148 medlemmer.
Nina oplyser, at porto er blevet en stor post økonomisk, når vi sender ”velkomst-blad” ud til interesserede – kan vi spare noget på dette ?
Forslag om vi evt. kan få interesserede til at sende en frankeret svarkuvert, evt. et link på hjemmesiden til interesserede nye medlemmer.
Det skal vi lige overveje til næste møde.
3. Økonomi
Dags dato har vi et ganske lille underskud på ca. 5000 kr, og vi mangler endnu at udsende et blad i dette regnskabsår. Til gengæld har vi holdt nogle gode kurser, hvilket jo koster.
Hanne har fået brev fra Biblioteksstyrelsen om, at vi 2005 har fået 1100 kr for meget i tilskud – dette vil blive modregnet i næste års tilskud.
4. Blad og Web
Bestyrelsen er enige om, at bladet er godt lavet.
Morten efterspørger flere in-put fra os og andre i foreningen – interwievs, anmeldelser o.l.
Med VM i disse dage ville det være oplagt at få lavet en artikel med nogle af deltagerne efter VM.
Evt. at høre fra de unge distanceryttere – det vil Nina tage sig af.
For at få noget mere faglighed ind i bladet foreslåes der at lave et ”Dyrlægens hjørne / Spørg dyrlæge” – det vil Kristina kigge på.
Ved disciplinærsager, div. afgørelser fra DRF o.l. ville det også være interessant at bestyrelsen i Distancerytterforeningen bliver informeret, og at medlemmerne bliver informeret via bladet – det kigger Nina på.
Næste gang bladet sendes ud skal vi have sendt en medlemsliste med. Og vi skal have en reminder på Husk Generalforsamlingen med i bladet.
Priserne på annoncer i bladet og på webben skal hæves fra næste år. Hanne har lavet et udkast på et brev, som hun vil sende til vores annoncører – dettte brev godkendes til udsendelse af bestyrelsen.
På web-siden er det dejligt at se, at der er gang i besvarelser af spørgsmål på forummet. Det er bestyrelsens oplevelse, at der meget hurtigt bliver svaret.
Der er dog en del døde links på webben, og kalenderen kunne også godt være mere overskuelig – så det skal der ses på.
5. Kurser og andre aktiviteter
Sonja har sagt ja til at holde et kursus på Birken i januar 2007.
Merete har sagt ja til at holde et kursus på Sjælland i starten af 2007.
Generalforsamlingen er der styr på lokaler m.m. Jim fra Brogaarden kommer og holder foredrag.
Skal vi evt. have en distanceweekend næste år ? Hanne vil lave en beregning over hvad det ville komme til at koste.
Vi bliver måske nød til at se på kontingentet igen.
6. Opfølgning på aktivitetslist
Medlemslister over betalte medlemmer sendes med næste blad ud.
Næste blad skal sendes ud 10/10 – obs. Min. 3 uger før Generalforsamlingen den 19/11-06.
Intro-blad vil være økonomisk for dyrt at få sat i produktion, og udgår derfor.
Nyt fra distancedyrlægerne udgår – Kristina vil stå for et ”Spørg dyrlægen / Dyrlægehjørnet” i bladet, herunder kan hun tage kontakt til distancedyrlæger o.a.
Hammerthor udgår.
Sponsorpræmier – Helene arbejder på sagen.
Ved arrangementer/foredrag o.l. skal vi huske vin e.l.
Ang. annoncepriser – Hanne sender brev ud.
Evt. finansiering af distanceweekend næste år – Hanne ser på det.
Webben – husk at sende gode links og nyheder til Iben, så de kan komme på.
Tjek op og svar på forummet således at det bliver ved med at være et interessant og spændende sted at komme.
Massagekursus – udgår.
Islænderrytterforening ønskede kontakt til en distancerytter til evt. undervisning – er afsluttet.
B-heste plaketter – de sidste rester er blevet kasseret.
DM-plakette er bestilt – Nina regner med at komme, ellers er Hanne der.
Bedst-placeret plaketter – 14 stk tilbage, vi går i tænkeboksen mht. hvad vi gør med dem.
Fadene til SM og JM – Nina regner med at komme til SM, ellers kommer Helen. JM blev aflyst pga. kun en tilmeldt deltager – Kristina vedbliver med at pudse JM-fadet til næste år.
7. Eventuelt
Fra nogle af de ryttere som rider langt/på højt niveau har nogle i bestyrelsen fået at vide, at de ikke føler foreningen arbejder for dem. De synes der mangler noget faglighed, og noget omkring DRF – lidt for meget hyggeforening.
Dette tager bestyrelsen til efterretning, og ønsker at handle på dette.
Vi er til en hver tid positivt indstillet overfor forslag fra både medlemmer, og ex-medlemmer om hvordan vi kan gøre foreningen bedre for medlemmerne – og vil meget gerne opfordre til at man henvender sig hvis man har nogle ønsker/spørgsmål e.l., som vi som forening kan kigge på.
Vi oplever, at vi i foreningen har stigende medlemstal, og vi har en begyndende dialog i gang med DRF – hvilket vi ser som meget positivt.
Og vi har i bestyrelsen efter et lidt omtumlet år sidste år fået mere ro og overskud til at arbejde med fagligheden i feks. bladet – jf. pkt.4.
Derfor stiller det dog nogle spørgsmål, som vi gerne vil arbejde med – elite/bredde, hvad vil vi i fremtiden, skal der laves feks. en 5 års plan, en ny målsætning for foreningen, er vi for stille, hvordan får vi inddraget medlemmerne mere i foreningen osv. ?
Nina vil tage det op på generalforsamlingen i november.
Nina laver en generalforsamlings-indkaldelse.
Næste bestyrelsesmøde afholdes hos Hanne i Jylland d. 22 oktober 2006.