Hestens udstyr i distanceridning – hvad siger reglementet?





I distanceridning er det vigtigt at have styr på hestens udstyr for at kunne opnå optimal performance og sikkerhed under konkurrencen.

I dette blogindlæg vil vi dykke ned i dansk rideforbunds distancereglement og se nærmere på, hvilke krav og retningslinjer der er for hestens udstyr.

Ifølge distancereglementet 2024 skal hesten bære følgende udstyr under ridtet:

Hestens udstyr ifølge reglementet





Tilpasning og sikkerhed




Hestens udstyr skal altid være tilpasset hesten og være i forsvarlig stand.

Udstyret skal være monteret korrekt, være sikkerhedsmæssigt i orden og være i overensstemmelse med det for disciplinen til enhver tid godkendte.





Udstyr placeret på hestens hoved og hals




Trense/hovedtøj: Obligatorisk, fri optømning.

Det vil sige at hesten skal have en eller anden form for trense eller hovedtøj på.

Følgende bidløse muligheder er tilladt:

Hackamore, sidepull og bidløs trense.

Øvrig bidløs optømning som for eksempel cordeo som eneste udstyr er ikke tilladt.

Tøjler: Tøjlen skal være fastgjort i biddet, og må ikke være så lang at den kan anvendes som pisk. Dette medfører at todelte westerntøjler ikke er tilladt i distance.

Bid: Alle bid er tilladt.

Næsebånd: Alle næsebånd tilladt. Det er tilladt at ride uden næsebånd. Der skal være plads til en
måleenhed svarende til mindst 1,5 cm mellem hestens næsebånd og hestens næseryg. Reglerne gælder for alle typer af næsebånd, og både for det øvre og nedre næsebånd.

Trensetilbehør: (Blinkers, trykfordelende pads til trenser og hjælpetøjler (lammeskind, gele osv.),
bidskiver, pandebånd): Alle former for trensetilbehør er tilladt.

Hjælpetøjler: Martingal, glidetøjler, osv.: Ringmartingal er tilladt, alle andre former for hjælpetøjler er
forbudt.

Insekt- og solbeskyttelse: Fluehætte, Ørehætte, fluestrimler, mulenet osv.: Alle former for insekt- og
solbeskyttelse er tilladt.

Ørehætte (Hut) og ørepropper: Det er tilladt at ride med Ørehætte. En Ørehætte skal være lavet i et
blødt materiale og være tilpasset hesten, så den frit kan bevæge ørerne og vise sit ørespil.
Der må ikke være materiale i hestens ører i form af ørepropper.





Udstyr placeret på hestens ryg og bryst




Dækken: Tilladt.

Sadel: Obligatorisk, ingen begrænsninger. Det skal dog bemærkes at Dansk Rideforbund definerer en sadel som udstyr, der bruges til at støtte og balancere rytteren på hestens ryg under ridning. Og dermed kræves det at der er påmonteret stigbøjler for at kunne blive betegnet som en sadel.

Fortøj: Tilladt.

Underlag og trykfordelende pads: Tilladt, ingen begrænsninger.

Stigremme: Skal være fastgjort i sikkerhedslås på sadlen, alternativt skal der anvendes
sikkerhedsstigbøjler.

Stigbøjler: Hvis rytterens fodtøj ikke har en skarpt markeret hæl, skal sikkerhedsbøjler anvendes.

Halerem: Tilladt.





Udstyr placeret på hestens ben




Benbeskyttelse: gamacher, bandager, klokker: Tilladt, ingen begrænsninger.

Sko: Eventuelle sko skal være ubeskadigede og ligge fast. Heste der var skoet ved indledende
hestekontrol, må gerne krydse mållinjen uden en eller flere sko, og kan ligeledes fremstilles i
hestekontrollen, idet bedømmelsen er dette uvedkommende.

Boots: Boots er tilladt alene eller som supplement. Hesten kan fremstilles i
hestekontrollen med boots, men dyrlægen kan forlange dem fjernet ved inspektion af hoven.





Kontrol af hesten og anvendt udstyr




En rytter er til enhver tid forpligtiget til at acceptere kontrol af hesten, anvendt udstyr og hjælpemidler
på stævnepladsen, ved samlinger og andre aktiviteter i DRF-regi. TD, anden official eller dyrlæge
udpeget af DRF, foretager kontrollen.

Ved udstyrskontrol forstås eftersyn af udstyr i forhold til godkendt type, sikkerhed og tilpasning til
hesten. Ved kontrol af heste forstås eftersyn af hesten for skader relateret til brug af udstyr eller i
øvrigt.

Det er vigtigt for rytterne at være opmærksomme på, at forkert udstyr og forkert tilpasning kan føre til ubehag og skader for hesten. Derfor anbefales det altid at få hjælp fra en erfaren træner eller udstyrspecialist, hvis man er i tvivl om, hvordan udstyret skal tilpasses korrekt.

Distanceridning er en sport, der stiller store krav til både rytter og hest, og derfor er det afgørende at have styr på hestens udstyr for at sikre en god oplevelse og optimal performance under konkurrencen.

Ved at følge distancereglementet og sørge for korrekt tilpasning af hestens udstyr kan man være sikker på, at både hesten og rytteren er godt rustet til at klare de udfordringer, der måtte opstå under distanceridningen.





Du finder distancereglementet inde på DRF’s hjemmeside: https://rideforbund.dk/ridesport/sportsreglement/disciplinreglementer





Denne artikel kunne måske også have din interesse:

















Forsiden





Disciplinreglementer – DRF





Distanceridning





Flere artikler & indlæg





Bliv medlem af Distancerytterforeningen





Udfyld nedenstående formular og klik SEND.




Please enable JavaScript in your browser to complete this form.
Skriv dit fulde navn her.
Vejnavn, husnummer og evt. etage
Medlemstype

                

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte brugen af siden accepterer du brugen af cookies.