Hjælperens rolle
At deltage i distanceridt giver fantastiske oplevelser, uanset om man er rytter eller hjælper. Kontakten med hesten og samværet med ligesindede er dejligt. Man oplever så meget i naturen, ser så mange forskellige steder og møder så mange mennesker med samme interesse, som man aldrig ville have mødt på en almindelig weekend eller ferierejse. Men hvad indebærer det?
At være hjælper til distanceridt kræver udholdenhed og en positiv indstilling til stort set alt.
Hjælperens rolle kan være:
- pakke bilen, så du ved hvor du kan finde:
- ekstra udrustning
- foder og vand til hesten
- mad og drikke til rytteren
- mad og drikke til dig selv.
- hjælpe til med forberedelserne
- finde dyrlægekontroller og gode hjælpersteder på ruten, og være der til tiden
- vande og hjælpe hesten
- opmuntre og opvarte rytteren
- kunne køre bil også på smalle veje
- kunne læse kort, og hvis du er alene også finde vej samtidig
- møde din ekvipage for hver 5 til 10 km.
Der kan sagtens sættes flere punkter på, og når du så møder rytteren og er glad og positiv, hjælpsomheden selv, får du måske en sur mine for noget som er forkert. Heldigvis mener rytteren det ikke så slemt, så glem det, de fleste uoverensstemmelser skyldes stævnenervøsitet eller at rytteren er træt, eller det er et hårdt ridt.
I distanceridt er det nødvendigt med en eller flere hjælpere, ikke mindst til at hjælpe hesten men også som opbakning for rytteren.
Hjælperens rolle er blandt andet at være opmærksom på hvordan hesten har det undervejs, og holde øje med om rytteren følger den plan, som evt. er lagt inden ridtet. Tænk altid på hesten først, den stiller jo op i al slags vejr, og det er jo trods alt hesten der bærer rytteren.
Alt dette er en stor præstation, og alle ryttere burde værne om deres hjælpere. Det er i øvrigt en fordel at have den samme hjælper hver gang, man lærer at dele arbejdsopgaverne og få et godt team.
Mød velforberedt til konkurrencen, der er ingen der bekymrer sig om hvordan du klarer dig så længe du er der, bliver du væk melder problemerne sig med det samme.
Hjælperens rolle i forberedelserne inden ridtet
Som hjælper er det vigtigt at du sammen med rytteren planlægger sæsonen, og at du kender rytterens mål. I de korte klasser er der ikke så meget at se til, men efterhånden som klasserne bliver længere stiger behovet for hjælp, måske er det ikke nok med en hjælper.
- Aftal inden ridtet hvad rytteren forventer af dig.
- Træn mønstring med hesten, hvis det er dig der skal løbe med den i dyrlægekontrollen.
- Hjælp med at sadle hesten af, så du kender rutinen når I står i dyrlægekontrollen.
- En pakkeliste er uundværlig så alt udstyret kommer med hjemmefra, lav også en checkliste over det udstyr der skal bruges i dyrlægekontrollen.
- Tag kopi af ruten, og find gode hjælpersteder med 5 – 10 km mellemrum, der hvor ruten krydser offentlig vej. Ved nogle stævner er der allerede en anbefalet hjælperrute. Kør ruten igennem og mål om det er muligt, at nå frem til næste hjælpersted inden rytteren har passeret. Noter vejnavne og andre kendemærker, så det ikke er svært at finde vej under selve konkurrencen. Brug evt. et stopur til at måle tiden fra rytteren rider fra hjælperstedet til du når frem til næste sted, det kan hjælpe lidt i stressede situationer, hvis man kører forkert eller rytteren rider hurtigt.
- Undersøg hvordan dyrlægekontrollerne er indrettet, hvor der er mål/start, hvileområde vand og evt. toiletter.
- Aftal evt. at rytteren altid skal bevæge sig fremad på ruten i tilfælde af tabte sko, halthed o.lign. I tilfælde af uheld er de andre ryttere som regel flinke til at give besked videre til hjælperne længere fremme på ruten.
- Vær hjælpsom overfor andre, hvis din rytter følges med andre, så tilbyd deres heste vand.
Hjælperens rolle i dyrlægekontrollen
- Inden den indledende kontrol skal hesten varmes op.
- I dyrlægekontrollen er der kun en person der må følge hesten. Holdleder og holddyrlæge må også gå med ind, men alle andre skal blive udenfor.
- Vær opmærksom på hvornår det er Jeres tur og tag evt. dækken af inden hesten går ind.
Aftal som tidligere nævnt hvilket udstyr, der skal bruges i dyrlægekontrollen, ankom i god tid og ha’ alt parat. Tiden fra rytterens ankomst til etapemål til hesten er meldt klar til puls medgår til ridetiden. - Hvis pulsen er længe om at falde, skal hesten trækkes lidt rundt, så den ikke bliver stiv. Brug dækken efter behov.
- I pausen efter kontrollen, skal hesten have mulighed for at hvile, spise og drikke, brug tiden til at ordne udstyret og gør klar til afgang.
- Sørg for at rytteren også får noget at spise og drikke.
- Efter målgang gøres hesten klar til afsluttende dyrlægekontrol, sørg for at den bliver holdt varm over krydset og skridtet ordentligt af.
Efter ridtet
Når hesten er vel igennem den afsluttende dyrlægekontrol, er der stadig meget arbejde til rytteren og hjælperen.
Hesten skal gøres i stand, benene skal måske køles og alt udstyret skal pakkes sammen igen.
Efter ridtet er det vigtigt at observere hesten, hvis den eftersveder, skal den trækkes rundt, tilbyd græs eller hø og når alt er normalt igen, skal hesten have tid til at slappe af. Efter korte ridt kan hesten transporteres hjem samme dag, men efter længere ridt er der som regel først udsyning af hestene næste morgen.
Kontroller hesten flere gange efter ridtet/hjemtransporten, mål pulsen evt. respiration og temperatur og se om den spiser og drikker den normalt, vær opmærksom på om mavelyden er normal og at hesten har tisset. Træk en lille tur og se på almentilstanden og tilbyd electrolytter og evt. ekstra foder efter behov.
Denne kontrol er vigtig så gør den til en rutine, det tager ikke så lang tid, men aftal hvem der skal sørge for hesten efter ridtet. Hvordan arbejdsopgaverne fordeles er helt op til hvad der er aftalt, og arbejdet er ikke slut når hesten har passeret målstregen.
Held og lykke med opgaverne.
Denne artikel er inspireret af Morten Sivertsens artikel på Distancerytterforeningens gamle hjemmeside.
Forsiden
Distanceridning
Flere artikler & indlæg
Bliv medlem af Distancerytterforeningen
Udfyld nedenstående formular og klik SEND.